Skip to main content
0

Columbus Øllen på KRAM

Vi præsenterer Columbus Øllen!

Vi er glade for at annoncere, at Halsnæs Bryghus og Herslev Bryghus i samarbejde har udarbejdet en helt speciel øl: Columbus. Denne øl er brygget for at hylde Columbus Færgen, som siden 1962 har besejlet overfarten mellem Kulhuse og Sølager. Columbus er ikke blot en hyldest til færgen, men også til den lokale opbakning, der har været afgørende i kampen for at bevare overfarten og sikre den med en ny færge, Columbus 2.

Udtalelse fra Halsnæs Bryghus:

Der er blevet kæmpet en heroisk kamp for Kulhuse-færgen den seneste tid. Halsnæs Bryghus er lige bag aktivist-gruppen – for her på havnen fornemmer vi klart, at mange besøgende har krydset Roskilde Fjord med Columbus for at få gode oplevelser her i Hundested. Vi har også tydeligt mærket den massive folkelige opbakning, der er til behovet for at bevare overfarten Kulhuse – Sølager. Derfor vil vi gerne hædre og hylde både Columbus færgen og kampen for at sikre, at vi også i fremtiden har en færgerute mellem Halsnæs og Hornsherred. Vi hylder begge dele med en ny øl, der naturligvis hedder ’COLUMBUS’. Den er brygget i samarbejde med Herslev Bryghus og ’Bevar Overfarten’.

Kom og smag Columbus Øllen hos KRAM Spiseri, og vær med til at fejre denne vigtige del af vores lokalområde!

Olsen

Author Olsen

More posts by Olsen

Leave a Reply