Skip to main content

Kom og vær med til Lucia-optog i Frederiksværk Havn

D. 13. december er det Luciadag, og vi inviterer hele lokalområdet til at deltage i denne smukke og stemningsfulde tradition, som efterhånden er blevet en fast begivenhed i Frederiksværk. Frederiksværk Ro- og Kajak Klub pynter kajakker og robåde med lys og strålende udsmykning, og ror derefter igennem kanalen og ind i havnen. Her synger vi Luciasangen – og i år udvider vi med flere populære danske julesange.

Kom og oplev lys og musik i vintermørket

Hvad er smukkere end lys, der spejler sig i havnens blanke vand og minder os om, at lyset snart vender tilbage? I år har Frederiksværk Ro- og Kajak Klub allieret sig med korsanger Henrik Kruckow fra roklubben, som vil synge for på land. Derudover vil Bent Arper Jensen fra Motorbådsklubben stille et keyboard med højtalere op tæt ved kanalen, og den dygtige pianist Ulla Kappel vil spille smukke toner til fællessangen. Frederiksværk Ro- og Kajak Klub deler sanghæfter ud, så alle kan synge med og blive en del af den magiske stemning.

Program for aftenen:

Kl. 17: Kajakker og robåde går på vandet – kom gerne i god tid!
Før og efter optoget: Besøg os på KRAM Spiseri, som holder åbent og byder på lækker mad og drikke.
Julemarked: Det hyggelige julemarked ved siden af KRAM har åbent med boder fyldt med julepynt, gaver og små forkælelser.
Kom og vær med!
Tag hele familien med og få en oplevelse, der lyser op i vintermørket. Du er også velkommen til at kigge forbi Roklubben tidligere på dagen, mens vi pynter bådene, hvis du vil høre mere om Roklubben og måske selv prøve kræfter med roning.

Vi glæder os til at se dig til Lucia-optoget i Frederiksværk Havn!

Olsen

Author Olsen

More posts by Olsen

Leave a Reply

×